Nødvendige blanketter
NordVik hjælper dig med alle ansøgninger og papirer.
Vi har den krævede og opdaterede viden. Så lad gerne os gøre dette arbejde, det er det nemmeste og mest sikre for dig.
Alle ansøgninger og papirarbejde indgår automatisk som en del af vores service. Du behøver ikke at foretage dig noget, før vi siden sender dig vores materiale. Autorisationspapirer kan dog med fordel sendes nu, se også nedenfor. Vi sender alt i en samlet pakke, med vejledninger og instrukser. Med vores 8 års erfaring og flere tusind vikariater er alt klar på den mest effektive måde.
Lader du os gøre arbejdet , behøver du ikke læse nedenstående eller foretage dig yderligere nu og her. Kontakt os meget gerne og få tilsendt vores detaljerede og fyldestgørende intromateriale per mail. Gå til kontakt-siden.
Nødvendige oplysninger og blanketter
Norsk personnr. og norsk skattekort
Dette er nødvendigt for at få løn i Norge. Vi hjælper dig selvfølgelig med dette. Fra 1/1.09 kan du ikke længere selv søge dette fra Danmark/Sverige. Det kræver for dig personligt fremmøde på lokalt ligningskontor i Norge. Så vil du klare dette selv, må du vente, til du er i Norge. Også er alt jo forsinket med typisk 4-6 uger. Ikke en optimal start i Norge, uden nødvendige papirer og mulighed for løn.
Vi har en fast aftale med centrale likningskontorer i diverse fylker/amter, om at vi fortsat må søge om norsk personnummer for vores vikarer. Dette såfremt alt koordineres og behandles via Nordvik. Så kun vores vikarer kan fortsat have alt klar dag 1.
Du finder ansøgningsskemaet ved at trykke på følgende link: Skattekort (.pdf). Ved at indsende dette ansøgningsskema får du samtidig både norsk personnr og norsk skattekort. Ansøgningen kan du sende til Nordvik, men altså ikke længere direkte selv til Norge. Med ansøgningen må du vedlægge 1 stk attesteret paskopi, da dette er en absolut forudsætning for norsk personnr. Paskopien må være attesteret af politiet eller notarius publicus. Du medbringer original og kopi til den offentlige myndighed. De må stemple og underskrive kopien. Herudover må de på kopien ordret skrive “Dette er en kopi af originalen”.
Mønsteraftale med Helfo/norsk trygdekontor
Er nødvendigt for at få penge fra det norske socialkontor (Helfo). De betaler bl.a dele af vagtindtjeningen. Derfor må du underskrive en mønsteraftale med Helfo/socialkontoret. Du finder ansøgningsskemaet her ved at trykke på følgende link: Mønsteraftale (.doc). Du underskriver ansøgningen på bagsiden. Ansøgningen kan du efterflg. sende til trygdekontoret i kommunen, hvor du skal arbejde, så kan de videresende dette for dig til centrale trygdekontor. Eller som altid bedre lad NordVik klare dette. Vi vil samtidig vedlægge øvrige relevante papirer til trygdekontoret.
E101. Socialsikring
Denne er ikke længere obligatorisk. En del læger vil dog med fordel kunne søge denne, andre bør ikke gøre dette. Dette vil vi vejlede individuelt om i forbindelse med at aftaler indgås. Alle forhold vedr. socialsikring finder du på www.dss.dk.
Ansvarsforsikring for erhverv
Denne er ikke længere lovpligtig og obligatorisk. Dette forhold er nyligt ændret. Dog anbefales en del læger fortsat at tegne denne forsikring. Vi vil i forbindelse med at konkrete aftaler indgås, anbefale dig, hvad du præcis behøver. Således kræver dette en individuel vejledning.
Introduktionsmateriale
Pt. journaler, instrukser, blanketsamling, taksterhæfter, socialregler, færdighedstest, oplysningskort m.m. Dette så du er optimalt forberedt. Sendes til alle læger der har indgået aftale om et vikariat med NordVik.
Autorisation
Denne er absolut nødvendig for at arbejde i Norge. Tag ikke chancer her. Vi foretrækker at søge dette for vores vikarer. Vi sikrer du kan arbejde fra dag 1. Desværre har vi mange eksempler på læger der søger autorisationen selv, hvor alt derfor ikke er rettidigt klart. Og hvor vi så må hjælpe i sidste øjeblik. Ofte da papirer ikke er korrekt attesteret, korrekt gebyr ikke betalt til de norske myndigheder. Ligesom en del læger må sende suppl. papirer, udover det beskrevne nedenfor, herunder dokumentation for erhverserfaring. Hvilket læger ikke er klar over. Vi vejleder præcist og individuelt i dette. Så kontakt os meget gerne. Oplysninger kan du også finde på www.safh.no.
Du må til NordVik sende 2 kopier af både din danske A- autorisation, eksamensbevis, B-autorisation (selvstændigt virke) samt af dit pas. Svenske vikarer må sende eksamensbevis, legitimation og pas. Kopierne skal være attesteret af en offentlig myndighed som dokumentation for kopiernes ægthed. Erfaringsmæssigt er det nemmest at få universitet, lønkontor, administrerende overlæge, kommune, borgerservice, notar eller politi til at klare dette. Du medbringer original og kopi til den offentlige myndighed. De må stemple og underskrive kopien. Herudover må de på kopien ordret skrive “Dette er en kopi af originalen”. Herudover må du udfylde og underskrive det medsendte ansøgningsskema til autorisationsmyndighederne, se linket: Autorisation (.pdf).
Børneattest
Obligatorisk norsk attest, er lovpligtig i Norge. Denne søger vi for dig før vikariatet. Kan ikke søges af dig selv.
Skat
Skattenotater, hjælp til selvangivelse, skatteopdatering m.m. ydes alle vores vikarer. Revisor behøver du ikke når du samarbejder med NordVik.
Søge jobs selv på nettet og i Norge
Dette er kun for de meget modige og erfarne. Du løber en stor risiko. Uden NordVik ender du altid med yderst suboptimale forhold. Betydeligt dårligere løn og arbejdsforhold end vores vikarer. Gode vikariater annonceres ikke i Norge. Annoncer er rettet mod faste ansættelser samt på tvivlsomme private centre med høje brugerbetalinger. Se også afsnittet for læger. Tør du løbe risikoen?