Spørgsmål og dialog

Spørgsmål fra læger

Hvad gør jeg for at komme til Norge?

Send os en mail med dine personalia og ønsker. Så vil vi umiddelbart kontakte dig, og sende dig vores detaljerede og konkrete materiale.

Hvorfor kan man ikke blot søge og arrangere alt selv?

Det kan du også fint forsøge. Dette er dog kun for de meget dristige og erfarne. Du løber en meget stor risiko. Dels kan en del papirer ikke længere søges af læger selv (se vores blanket afsnit). Herudover har vi eksklusiv aftaler med 250 norske kommuner, så det er meget svært selv at få et godt vikariat. Uden Nordvik ender du altid med yderst suboptimale forhold. Betydeligt dårligere løn og arbejdsforhold end vores vikarer. Gode vikariater annonceres ikke i Norge. Annoncer er rettet mod faste ansættelser samt på tvivlsomme private centrer med høje brugerbetalinger. Tør du løbe risikoen?

Får jeg altid et vikariat?

Hvis du vil afsted for 2-3 uger eller mere vil du næsten altid få et vikariat, meget få undtagelser. Søger du vikariat på over 3 uger vil du altid få et flot og konkret forslag. Selvfølgelig må du være kvalificeret og tilmelde dig i god tid.

Jeg har lige overstået turnus/basisuddannelse og spekulerer på om jeg er kvalificeret til vikariater i Norge. Er arbejdet i Norge som i DK?

Du er i høj grad kvalificeret. Arbejdet er stort set som i Danmark, dog er lægevagterne typisk fra hjemmet og med ofte 8-9 timers uforstyrret nattesøvn, så det er helt ligetil. Vi har mange læger afsted efter endt turnus/basis, og alle klarer sig utrolig flot.

Hvad med skatten?

Skatten er fortsat lempelig i 2010. Ikke større summer, men værd at tage med. Vi hjælper med dette, og alt forløber helt enkelt og efter alle regler.